Lars Sennels er ikke mere. Han blev 61 år inden hans alt for tidligt måtte opgive kampen mod kræften.
Lars Sennels var Teaterdirektør på Vendsyssel Teater igennem 10 år indtil han valgte at at flytte permanent til København, for at komme tættere på sin hustru Anne Middelboe og hellige sig familien og udnytte sin store viden og netværk inden for dansk teater og scenekunst.
I sin tid som teaterdirektør var Lars Sennels hovedkraften bag gennemførelsen af visionen i forbindelse med etablering af Vendsyssel Teaters nye teaterbygning, der blev indviet i 2017. Visionen at det Vendsyssel Teater skulle være byens dagligstue og bestyrelsens ønske om at teatret skulle have en stærk kunstnerisk profil der på sigt kunne sikre Vendsyssel Teaters videre udvikling gennem tiltrækning af statslige midler via finansloven og ikke mindst tiltrække de dygtigste skuespillere og instruktører. Det lykkedes til fulde og Vendsyssel Teater kom på finansloven som et § 5 teater.
Lars’ høje ambitioner for Vendsyssel Teater rakte også til flere Reumert priser hvilket for alvor gav Hjørring en helt ny status i teaterverdenen og fik Vendsyssel Teater på landkortet.
Gennem Lars Sennels’ lederskab formåede Vendsyssel Teater ikke kun at producere imponerende forestillinger, men også at skabe stærke forbindelser til lokalsamfundet. Hans innovative tilgang til teaterdrift, herunder samarbejder med lokale institutioner og kulturelle arrangementer, gjorde teatret til et centralt omdrejningspunkt i Hjørring og Vendsyssel generelt.
Lars Sennels var en hovedkraft bag skabelsen af, og Formand for Dansk Teater hvor han satte han sit præg på den nationale teaterscene og talte kunstens sag og støtte til de professionelle teatre og scenekunstnere i hele Danmark. Gennem Dansk Teater har Lars gennem samarbejde med Kulturministeriet og skiftende Kulturministre været med til at sætte sit præg på den nuværende kulturpolitik og forståelsen for behovet for en bedre finansiering og fordeling af denne mellem landsdelene i Danmark.
Hans erfaring som tidligere direktør for Musikteatret Holstebro og efterfølgende Vendsyssel Teater bidrog til en bred forståelse af kulturens udfordringer og ikke mindst potentiale.
Hans engagement i at bringe teater ud til et bredere publikum var tydeligt gennem initiativer som livestreaming af forestillinger til hospitalspatienter i samarbejde med Regionshospital Nordjylland. Dette vidner om hans ønske om at gøre kunsten tilgængelig for alle, uanset situation.
Lars Sennels bliver husket som en passioneret fortaler for scenekunsten, en dygtig leder og et inspirerende menneske inden for dansk kulturliv. Hans bidrag har sat varige aftryk i teaterverdenen og vil fortsat være en kilde til inspiration for nuværende og nye teaterfolk og kulturaktører.
Lars Sennels store indsats, nytænkning og evne til at skabe samarbejder på tværs af brancher, gennem årene inden for dansk kultur og scenekunst vil blive husket og den arv han efterlader sig, vil fortsætte med at forme dansk teaterkunst i årene fremover.
Hans visioner, målrettethed, dedikation og mod vil altid blive husket og hyldet og Lars Sennels uvurderlige bidrag til Vendsyssel Teaters udvikling vil vi udtrykke vores store forbeholdende taknemmelighed for.
Lars tabte kampen til kræften efter næsten 2 år. Vores tanker går til Anne og familien i den svære tid.
Æret være hans minde.
Ole Peter Christensen
Formand Vendsyssel Teater
Henrik Jørgensen
Fhv. Formand Vendsyssel Teater (2014-2023)