Allerede i maj 2023 købte Hirtshals Havn den første elbil i form af en Tesla. Bilen fik de fluks folieret i de dengang nye farver med logoet for Port of Hirtshals.
Alle havnens ny entreprenørmaskiner og øvrige dieselkøretøjer kører nu oven i købet også udelukkende på såkaldt GTL-diesel. Det betyder blandt andet en reduceret partikeludledning og dermed mindre luftforurening.

GTL-diesel er nemlig et flydende brændstof fremstillet af naturgas i stedet for råolie. Det er svovlfrit og reducerer NOx- og partikeludledninger med op til 30 procent.