Mandag formiddag krydsede Marie Bjerre tærsklen til Hjørring Gymnasium for at møde skolens samfundsfagselever.
Under besøget fortalte ministeren om sin motivation for at gå ind i politik allerede som 15-årig og om, hvilken betydning det har haft for hendes netværk i såvel Danmark som i udlandet. Hun gav også eleverne indblik i, hvad det daglige arbejde som minister indebærer, og hun brugte sig selv som eksempel på, at man som kvinde, der tager otte ugers barsel, bliver set helt anderledes på, end hvis en mand tager otte ugers barsel – hvorfor egentlig?
Stor spørgelyst
Eleverne lyttede engageret, og de udnyttede også lejligheden til at stille ministeren en række spørgsmål. De var blandt andet nysgerrige på hendes syn på, hvorvidt kunstig intelligens kan tage arbejdet fra folk. De spurgte også ind til kvinder og mænds adgang til forskellige erhverv, som traditionelt har haft enten kvinder eller mænd ansat. Til sidst blev der stillet spørgsmål om hendes nylige artikel i Jyllands-Posten om kønsidentitet og brugen af ordene ”mænd” og ”kvinder”.
Vicerektor Lars Høgh er glad for, at eleverne fik muligheden for at møde ministeren direkte:
“I en tid, hvor politik og politikere kan virke fjerne for mange unge, er det godt, at de får lejlighed til at møde en minister på denne måde. Det giver et levende indblik i, hvad det vil sige at være folkevalgt repræsentant, og jeg tror, at både eleverne og ministeren tog noget værdifuldt med sig fra mødet.”
Ministeren afsluttede da også sit besøg med at understrege, at hun synes, de unge skal engagere sig mere i politik, være politisk aktive og opleve den indsigt og indflydelse, man, selv som ung, kan få, hvis man er aktiv i eksempelvis et politisk ungdomsparti.
Foto: Hjørring Gymnasium.
Hello Neat post Theres an issue together with your site in internet explorer would check this IE still is the marketplace chief and a large element of other folks will leave out your magnificent writing due to this problem