Førtidspensionist og tidligere skønhedsdronning Solvej lever isoleret med vante rutiner og dyrkning af gamle knuste drømme.
På sin pensionistknallert tøffer hun rundt og supplerer førtidspensionen med salg af sine receptpligtige piller. Naboens 17-årige datter Kate, som ikke aner, hvad hun skal stille op med sig selv og sit liv, bryder i et anfald af kedsomhed ind i lejligheden og overraskes af Solvej, hvilket bliver starten på et umage venskab.
Miss Viborg vises den 13. – 14. – 15. og 17. samt 20. – 21. – 22. og 24. april kl. 19.30 i Lønstrup Café Bio.
Dansk, 2022, drama/komedie, 100 min.
Instruktion: Marianne Blicher.
Tryllekunstneren Sultanen fra Ali Babas karavane
Tryllekunstneren Sultanen fra Ali Babas Karavane er en af Danmarks mest erfarne og mest populære børneunderholdere. Han evner at fange sit publikum ind i et magisk og eventyragtig trylleunivers, hvor publikums reaktioner skifter mellem måbende forundring og spontane latterudbrud. Børnene inddrages i showet og er højlydt med og dybt engageret under hele showet.
Søndag d. 17. april kl. 14.00 og kl. 17.00. Entré 50 kr. Lønstrup Café Bio.