I Hirtshals-området er interessen tilsyneladende ekstra stor for vinylplader også spillet på det nyeste og bedste HiFi udstyr og lavet som det så ud i 1970érne.
Det fortæller Brian Elgaard Høgh fra HiFi Center Jylland. Han er lørdag klokken 10-16 ved siden af mange andre stande med til Vinyl Basar på kulturstedet Tversted Skole, hvor der kan købes, sælges, byttes, kigges, lyttes, snakkes, spises og meget mere. Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til.
– Jeg stiller lørdag op med et nymoderne retro-anlæg, som er meget populært i dag. Vi har kunder over hele landet, og specielt i Jylland har vi mange og faktisk ret mange i Hirtshals-området.

– Vi glæder os til at være med lørdag, hvor vi vil fremvise noget lækkert HiFi til afspilning af vinylplader.
HIFI Center Jylland præsenterer et stort og bredt udvalg af produkter i alle prisklasser fra nogle af de bedste producenter i verden og kan til enhver tid sammensætte et system, der opfylder drømme.
– Uanset hvilken løsning, du har behov for som eksklusive high-end højttalere, pladespiller og forstærkere i fantastisk kvalitet, multirumslyd til hele huset, eller den ultimative hjemmebiograf, så har vi løsningen. Vi har også Danmarks bedste landsdækkende service, siger Brian Elgaard Høgh.
– Jeg synes, at det er et meget spændende initiativ med Vinyl Basar i Tversted, og HiFi Center Jylland støtter gerne op om lokale initiativer. Man kan jo komme i gang med Vinyl for få penge med en god pladespiller fra omkring 3000 kroner og så bygge på.

HiFi Jylland har satset meget også på udstyr og tilbehør til de mange kunder, der går rigtig meget op i HiFi retro og sælger i alle prisklasser til kunder mange steder.
– Vi sælger højtalere fra nogle få tusinde kroner helt op til over en million. Vi leverede for eksempel et sæt højtalere til en kunde på Sicilien til den nette pris af 1.150.000 kroner. Sådan et sæt har jeg dog ikke med til Tversted lørdag.


