Deltag i den officielle lancering af det nye Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogram med en reception på Fiskeristyrelsens stand nr. 60 torsdag den 11. maj kl. 15.30 ved Naturmødet.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen byder velkommen, og der vil være taler fra repræsentanter fra producentorganisationerne og Danmarks Naturfredningsforening.
Deres folk står klar på standen til at fortælle om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet, støttemulighederne under programmet og om nogle af de gennemførte projekter, der bidrager til at gøre fiskeri- og akvakulturerhvervet mere bæredygtigt og konkurrencedygtigt. Du kan også møde deres fiskerikontrollører, som kan fortælle om, hvordan de er med til at passe på fiskene.
![Mød Fiskeristyrelsen på Naturmødet 2 Fiskeristyrelsen](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/05/Fiskeristyrelsen.jpg)
Besøg deres drop-in madworkshop og få tips og tricks til at lave lækker mad med fisk, tang og muslinger. Det er gratis og kræver ingen tilmelding.
Kig også forbi deres kontrolskib Nordsøen, når de slår dørene op til ’åbent skib’ og rundvisning på stand nummer 82 på Tværmolen.
Se det samlede program for Fiskeristyrelsens stande på Naturmødet.