Det er altid et af de helt store højdepunkter at kigge forbi de legesyger og charmerende sæler på Nordsøen Oceanarium. Nedenfor kan du lære nogle af sælerne bedre at kende og endda at kende dem fra hinanden.
Thor
Født: 10. juli
Civilstatus: Single (men glad for damer)
Kendetegn: Meget mørk pels
Thor var en gave fra Fiskeri og Søfartsmuseet og kom til Nordsøen Oceanarium i juni 2013. Han Ligner Maria meget, men har et bredere hoved. Thor er en rolig fyr, men meget opmærksom. Han har grå stær i begge øjne og kan derfor næsten ikke se noget, men det er ikke en hindring for Thor. Sæler bruger ikke sin synssans så meget.
Laura
Født: 1999
Civilstatus: Gift med Luffe og mor til deres 4 unger Lene, Else, Tulle og Selma
Kendetegn: Mange ar på ryggen og næsen
Laura er en gråsæl og fundet på stranden ved Hirtshals. Hun holder sig altid længst væk og er meget mere sky end de andre. Hvis Laura gerne vil have trænernes opmærksomhed, så fnyser hun eller laver bobler. Lauras ene unge, Else, bor i Fiskeri og søfartsmuseet i Esbjerg og hendes anden unge, Tulle, i Kattegatcentret i Grenaa.
Lene
Født: 26. januar 2010
Civilstatus: Single
Kendetegn: Lille ar på snuden under hendes venstre øje
Lene ligner sin søster Selma meget. Øjnene er lidt lysere end Selmas. Pletterne på kroppen og rundt om snuden er mere diffus end Selmas pletter.
Selma
Født: 22. Januar 2012
Civilstatus: Single
Kendetegn: Lille ”hjerte” på hendes venstre side ved nakken.
Ligner sin søster Lene meget. Sort snude med skarpe linjer fra næseryggen og ned mod munden. Selma elsker at lege med legetøj og isbomber.
Oplev fodringerne
Lavsæson:
Kl. 11 og 15
Højsæson:
Kl. 12 og 16
Når du besøger Nordsøen Oceanarium er det et must at opleve de legesyge sæler blive fodret. Sælerne bliver fodret med sild, makrel, blåhvilling og blæksprutter.
Læs meget mere om mange flere attraktioner ved kilden hos Visit Nordvestkysten.
Foto: Nordsøen Oceanarium og Visit Nordvestkysten.