Mange lokale har utvivlsomt i de seneste dage bemærket en usædvanlig aktivitet på opmarchområdet hos Fjord Line. Ligesom mange har set, at der har ligget møllevinger ved Containerkajen på Hirtshals Havn.
– Vi har en serviceaftale med Vestas, som i forbindelse med tilsynet i februar opdagede, at vingerede på mølle 4 ikke fungerede optimalt. Derfor blev det besluttet at udskifte vingerne, fortæller Tom Frandsen, som er bestyrelsesformand hos Hirtshals Havnefond.

Der var ganske vist kun fejl at finde på en af møllens vinger, men da det ikke var muligt at finde en ny af samme slags og med præcis samme vægtfylde, hvilket er nødvendigt, valgte man kort fortalt at udskifte alle tre vinger med nye, som er produceret i Spanien og fragtet med skib til Hirtshals Havn.
Eftersom teknikerne i forbindelse med udskiftningen skulle bruge noget af opmarchområdet hos Fjord Line, blev det aftalt med rederiet, at arbejdet kunne udføres mellem klokken 19 om aftenen og klokken 06.00 om morgenen, hvorved færgetrafikken ikke ville blive generet af det tunge grej især fra BMS Krangården.

Natten til onsdag og igen om aftenen lykkedes det heldigvis at få gennemført arbejdet, idet der på sidstnævnte tidspunkt viste sig et gunstigt skifte i vinden. Ud over vingerne skal der også på en anden mølle skiftes hovedleje.
– Vi er i den situation meget, meget glade for det gode samarbejde, som vi har haft og fortsat har med rederierne Fjord Line og Smyril Line samt med Hirtshals Havn, slutter Tom Frandsen over mobilen på vej mod Skagen.

Bestyrelsesformanden har forinden fortalt, at man på grund af tekniske udfordringer i et stykke tid desværre ikke på hjemmesiden har kunnet følge produktionen af strøm, men den udfordring arbejdes der på at få udbedret.



Det er godt. Beskæmmende når snurrebasserne står stille samtidigt med der er modvilje mode dem.
Vi magler love for det. Man skal skrue ned for det fossile, så snart der er vind. Var det ikke meningen.
God ren strøm fra ebvighedmaskinen. Vi andre og dyrene får det bedre, selvom der ryger en ørn en gang imellem.
Foreløbig avancerer en af dem stadig langsommere end min farmor på hendes gamle dage.
Jens har ebvigsmaskinen i baghaven. Er der nogen som har set sådan en før? Eller er det bare stavekurset som mangler?
Nu ved Jeg ikke hvilket land, Du er fra. Men ganske få sætter et b ind sådan som en stavefejl.
Jeg er skiftet til varmepumpe, fordi det er billigere end fjernvarme her, for Hirtshals kører på gas.
Folk må da have for mange penge mellem hændene, når hver husstand rask væk betaler 3000-6000 mere end nødvendigt. Og det er jo mere end det. Man skal da tjene mere og betale skat, før man har dem i hånden.
Og man bruger da også en masse electricitet foruden gassen. Elbiler med kulstrøm fra aalborg – Av min arm. En på køkkenet.
I extremt runde tal og kun for selve boligerne giver det ca 13 mio.
Hvad var det nu der skulle skaffes til dværgskolerne Horne og Tornby? (+Lendum)
Dertil skal lægges hvad havnen, industrien og forretningerne bruger.