De seneste 14 år har Anders Skipper Brix Kjelgaard været ansat ved Forsvaret. Sideløbende var han i 2014 med til at starte virksomheden Skipper & Skipper, der udgav den lokale netavis FlaskePosten, som sidenhen er blevet til den nuværende NordsøPosten.
Anders Skipper Brix Kjelgaard skifter nu helt til civil, da han netop har tilføjet IT-Teknolog til CV’et efter endt uddannelse på Professionshøjskolen UCN og altså ansættes hos Montes. Hos virksomheden på Hedevej 1 i Hjørring kender de allerede Anders Skipper Brix Kjelgaard godt, da han har været hos virksomheden i praktikperioden tidligere i 2022.
Vi ønsker Anders held og lykke i det nye virke hos Montes!