Søndag den 31. august er der atter en spændende gudstjeneste i Uggerby Kirke med gratis morgenbrød, live musik, inspiration og ikke mindst fællessang.
– Den 31. august klokken 9-10 finder byens bedste tilbud igen sted i Uggerby Kirke – egnens ældste og flotteste bygning, endda pyntet med levende lys og blomster af multitasking-graver Søren Baggesen, lyder det i invitationen ti alle interesserede.
I kirken serveres rundstykker fra Ingeborgs Bageri, når alle aldersgrupper gives muligheden for at hilse på sædvanligvis 30-40 andre fra nabolaget over en kop lækker stempelkandekaffe med varmet mælk eller varm kakao og te ved hjælp af sognets engagerede frivillige.
– Anført af top-kirkesanger Freja Gru plus super-vikarorganist Benedikte Hauge på klaver og orgel skal vi lytte til nyvalgte soloer og selv synge nyfundne sange fra den danske kulturkanon.
– Det er lige fra klassiske folkeviser til de moderne folkedigtere som Halfdan Rasmussen og Johannes Møllehave – endda på fængende melodier af blandt andre Sigurd Barrett.
Tversted-Uggerbys sognepræst Johan Hermann Rump leder gudstjenesten:
– Bliv stimuleret af Jesus’ mønstergyldige fortælling om den selverkendende ”landsforræder” kontra den selvretfærdige ”rettroende” fra Lukasevangeliet kap. 18,9-14 – ja, forkæl dig selv, og eventuelt venner og familie med en morgensamling i ”Folkeklubben”:, som også er mødestedet for ”Gud og hvermand”, ikke mindst fritænkere, vantro, lune jyder og lystige københavnere.
Med andre ord er alle velkomne i Guds Hus i Uggerby.
. Du kan se mere om Tversted-Uggerby Sogne.


