Folketingsmedlem Anne Honoré Østergård og andre morgenfriske folk fra Venstre folk stod tidligt op her til morgen og forkælede pendlere med lækre chokoladeboller, lakridser og flyers med deres argumenter for et ja til at fjerne forsvarsforbeholdet i EU.

– Det er altid en fornøjelse at snakke politik med nordjyderne, og Blå Tirsdag var ingen undtagelse. Jeg mødte mange engagerede vælgere, som har gjort sig gode overvejelser dagen inden valget. Det er vigtigt, at vi alle går ned og stemmer den 1. juni, hvor jeg klart anbefaler et JA, så vi i fremtiden får mulighed for at tage internationalt ansvar, når der behov for det, siger Anne Honoré Østergaard.
Anne Honoré Østergård, der er valgt i Nordjyllands Kreds, er også én af talerne på søndag til et forestående Grundlovsmøde, hvor alle er velkomne hos Venstre.
Gårdejer Poul Christensen stiller nemlig igen sin parklignende have til rådighed for Venstres Grundlovsmøde.
Søndag den 5. juni, kl. 14.00 på adressen Thiruplundvej 50 i Hjørring.
Programmet er
14.00 Velkomst
14.10 Musisk underholdning og fællessang med Youngcare, der består af 14 unge mennesker fra Hjørring Musikskole
14.30 Grundlovstale ved Borgmester Søren Smalbro
14.50 Grundlovstale ved Hjørring Kredsens Folketingskandidat Anne Honore Østergaard (Medlem af folketinget, Venstre).