Af Morten Kirkedal
Vendelbo-Listen
Der har indtil nu været uklarhed om, hvorvidt udenlandske fiskefartøjer i nogle tilfælde kunne være undtaget fra at skulle betale CO2-afgift, når de tanker diesel i Danmark.
Formodningen har været, at udenlandske fartøjer, der driver fiskeri i internationalt farvand eller har en udenlandsk havn som næste destination, ville være undtaget, så længe de udfyldte en kaptajns erklæring (erklæring på tro og love om fartøjets kommende sejlads).
Men Skat har nu opdateret sin vejledning om, hvordan reglerne skal forstås, og her fremgår det, at udenlandske fartøjer også skal betale CO2-afgift, uanset hvor de har fisket, og uanset hvor de efterfølgende skal hen.
Så blev vi danskere da så kloge.
Den siddende regering vil tilsyneladende afvikle dansk fiskeri og de fiskerirelaterede virksomheder rundt i de danske havne.
Hvor gemmer 3F sig henne i den sag her? Det er deres medlemmer, som står for skud i ”udkants-Danmark”, hvor jobs ikke ligefrem hænger løst på træerne for ufaglærte.
Januar måned har foreløbig bekræftet det, som auktioner, fabrikker, og organisationer har råbt vagt i gevær om. De udenlandske fartøjer ser ud til at ville fravælge danske havne/ opkøbere til deres fangster, ringene i vandet ender hos dem, der arbejder med filettering, pakkeri og truckførere og lastbilchaffør. Osv.osv. Lige de områder som 3F de har hovedeparten af overenskomsterne for, så man kan vel med rette spørge ligeud, om 3F virkelig mener, deres partistøttekroner lander der, hvor de kommer deres medlemmer til gode?
Man kan også undres over, hvor de borgmestre, som repræsenterer de fiskeriafhængige kommuner, er henne i den her debat? Hjørrings borgmester Søren Smalbro for eksempel. Kommunens skatteindtægter står vel også overfor en nedgang med disse udsigter, hvor flere arbejdsløse skal håndteres.
Kom nu ind i kampen, de problemer her forsvinder ikke af sig selv, de kommer til og kræve, at nogle tør gå mod københavneriet og sige fra i tide.
Lokalt er der mulighed for at komme i arbejdstøjet D 29-1 på byrådsmødet har Vendelbo-Listen fremsat forslag om en håndsrækning til de trængte fiskere i kommunen.
Så nu er muligheden til stede for de lokalpolitikere der har ytret sig omkring co2 afgiftens konsekvenser til at støtte op og række hånden frem.
Den sang har vi hørt fra fiskeri og landbrug i de seneste 50 år. Find på noget nyt.
Godt indlæg-håber der sker noget