Af Morten Simonsen
Møllebækvej 85
Hjørring
I forbindelse med ansøgningen om vindmølle ved rensningsanlæg syd for Hjørring er der tale om en ansøgning, som er sendt til fordebat til trods for, at den ikke overholder byrådets eget grundlag og retningslinjer, som bl.a. nævner, at vindmøller skal opsættes samlet i minimum 5 stk.
Det fremgår også af citat: “Hjørring Kommune forudsætter af hensyn til areal- og landskabsressourcerne, at der skal ske oprydning af ældre vindmølleparker og enkeltstående møller.”
Herved vil kommunen rydde op i gamle møller og fjerne enkeltstående møller. Alligevel er ansøgningen om opsætning af én mølle sendt i fordebat. Hvis kommunen følger sine egne retningslinjer og forudsætninger for opsætning, skulle denne ansøgning være afvist.
Det er Hjørring Vandselskab, som er ansøger, og ses der nærmere på bestyrelsen i vandselskabet, sidder der 5 byrådsmedlemmer, heriblandt både formand og næstformand i bestyrelsen. Kan disse 5 lokalpolitikere påvirke processen i kommunen, så ansøgningen, på trods af sine manglende forudsætninger, alligevel er sendt i igennem til fordebat?
Det skal i parentes bemærkes, at både Kim Bach og Børge Leif Bech sidder i Hjørring Vandselskabs bestyrelse og i Hjørring Kommunes Teknik og Miljøudvalg.
Det virker besynderligt, og der er ingen tvivl om, at disse politikere er inhabile. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad borgmesteren mener om sådan en konstellation?
Det kunne også være spændende at høre, hvad Vennelyst og de nye grundejere på udstykningerne 1,4 km nord fra vindmøllen har af mening til projektet.
De er jo ikke blevet hørt af kommunen i fordebatten, da de lige præcis er placeret med mere end 10 x møllehøjdens afstand til møllen.
Der er ikke tale om inhabilitet, da renseanlægget ejes af Hjørring kommune. Men projektet er 100% uforeneligt med kommuneplanens retningslinjer for opstilling af vindmøller. Men det kan måske fikses med en tilføjelse om, at retningslinjerne gælder for alle andre end Hjørring kommune. Det bliver interessant at følge projektet fremadrettet.
Det er lovligt at kommunalt ejede må optimere til eget forbruget. Ydermere har staten pålagt.
Metoderne kan man vælge. Gylle, flis, varmepiumper, vind, vand på taget og hus det med det og genveks.
jeg tror – tror – at kommunen producere 100% til eget forbrug. Man derfor godt opsætte en varme på et kommunalt bygning fjernt fra et fjernvarme, og der er begrænsninger (lokal tilslutningpligt)
Der vil jo være målere på i begge ender.
Jeg ser gasanlægget i Hirtshals som noget andet. Man er nødt til at køre sådan og strømmen et restprodukt, så man nyttig-gører.
Selv guderne kæmper forgæves mod usammenhængende indlæg….måske du skulle bruge ordbog, få en til at læse dine indlæg igennem før du lægger dem op på siden, eller hvad der nu kunne gøres….