Jævnfør referatet fra BFU-udvalgets møde mandag, så lever den konservative kongstanke om en overbygningsskole i Hjørring midtby stadig.
Et flertal bestående af Konservative, Erik Høgh-Sørensen (UFP), Venstre og Radikale besluttede, at ”forvaltningen skal belyse følgende yderligere: Overbygningsskole i Hjørring by både med og ekskl. 10. klasse”. Socialdemokratiet ønskede ikke at gå videre med forslaget og stemte imod.
En samlet overbygningsskole for byskolerne vil sandsynligvis medføre, at alle 7.- 9. klasser fra Lundergårdskolen, Højene Skole, Muldbjergskolen og Bagterpskolen samles på én matrikel i midtbyen. En mulig placering af overbygningsskolen kunne være på den nuværende Muldbjergskole på Skolevangen, der i øjeblikket huser 0.-9. klasse og dele af Hjørringskolen.
Som tidligere omtalt her på NordsøPosten var det i forbindelse med budgetforhandlingerne i efteråret 2022, at Det Konservative Folkeparti foreslog at samle alle overbygningsklasser på én skole, hvilket et flertal i BFU-udvalget fortsat ser nærmere ind i.
Dagsordner og referater | Hjørring Kommune (hjoerring.dk)