I dag træder en række restriktioner nemlig i kraft i forsøget på at bekæmpe den stigende coronasmitte. Og det betyder blandt andet, at vi igen skal bære mundbind eller visir flere steder i samfundet.
Nu er det et krav at påføre sig masken, hvis man skal handle, med kollektiv transport, flyve eller på sygehuset.
Blandede følelser
I Metropol i Hjørring er de flestes munde beklædt med mundbind. Men selvom langt størstedelen har husket at medbringe det lille firkantede stykke stof, så bliver det budt velkommen med blandede følelser.
Mens nogle er helt okay med igen at trække de hvide stropper bag ørerne, så er andre noget mere uforstående.
![Mundbind fik blandet modtagelse i Metropol 1 Martin Hjortshoej Mundbind 1](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2021/11/Martin_Hjortshoej_Mundbind_1.jpg)
– Det er da mærkeligt pludselig at skulle bære mundbind fra den ene dag til den anden, siger Martin Hjortshøj fra Strandby.
Den holdning deler Anne Grethe Christensen fra Hjørring ikke. Hun er én af de mange, der ikke har noget imod de nye mundbindsregler.
– Det er kun lidt irriterende, hvis man har briller på. Men vi skal jo passe på hinanden, og det er ikke til at vide, hvem der er smittet, siger hun.
Når du fra mandag skal have mundbind på i butikker, stiller de hos Hirtshals Handel & Erhverv gratis mundbind til rådighed for dig.
Hvis de ansatte i butikken har gyldigt coronpas, behøver de til gengæld ikke bære mundbind eller visir.
Se indslag ved kilden her: TV2 Nord.