En fire mand stor gruppe med egne minder fra bygningen har taget initiativ til at sælge erindringsmursten fra Vestre Skole.
– Vi har fået taget 1000 mursten fra, som først skal igennem en renseproces, og vil blive klar til afhentning eller forsendelse primo 2021, siger Bjarne Præstholm fra udvalget. Sammen med stenen er der udarbejdet en A-5 folder, som beskriver uddrag af skolens historie.
De fire personer bag projektet er Kjeld Bjerg, Jes Bonde Nielsen, Jens Alex Bangsø og Bjarne Præstholm, som alle er tidligere elever fra Vestre Skole.
For et eventuelt overskud fra salget påtænker man at få udført et kunstværk i en eller anden form, som vil blive opstillet et sted på grunden, hvor skolen har stået. Her har mange elever gennem årene (1894-1989) blevet undervist, og alle har gode og mindre gode minder fra skoletiden, forhåbentlig en god tid for de fleste, som den røde sten kan være et godt symbol på.
Eventuelt. interesserede kan bestille hos Jens Alex Bangsø, på mail: bangsoe@bangsoe.it eller Bjarne Præstholm, mail: bjarnepraestholm@gmail.com
Prisen pr. mursten afhentet er 100 kr. Ønskes den tilsendt koster den 170 kr. Betalingen skal finde sted ved bestillingen og foregår med mobilepay til konto nr.: 8955JK
Husk at oplyse navn og adresse.