Fra midten af 1990’erne og 25 år frem landede danske fiskere omkring 1000 tons stenbidere hvert år.
De senere år er det så gået gradvist tilbage. I 2022 blev der fanget 72 tons, mens der i 2023 kun blev landet 15 tons stenbidere.
Det laveste nogensinde, skriver TV2 Nord i forbindelse med deres aktuelle serie “Mysteriet om stenbideren“.
TV Nord skriver, at der er mange teorier om, hvorfor stenbiderbestanden er gået tilbage:
– Det er de forbandede sæler, mener erhvervsfisker Allan Nielsen fra Hals, som medvirker i programmet.
Allan Nielsen mener ifølge TV2 Nord, at en øget bestand af sæler er hovedårsag til, at der er færre stenbidere at fange.
“Mysteriet om stenbideren” kan blandt andet ses på TV2 Play.
Kilde: Fiskeri Tidende.
Det er der da en meget naturlig forklaring på…, når man tager deres æg til alle mulige slags forarbejdninger, bliver der ingen tilbage til at føre bestanden videre…,- nøjagtig det samme som med torsken.
Ja, hvem mon der har reduceret bestanden…..?
Stenbidernes største fjende ,tror jeg absolut ikke er fiskeren, men sælen.
Biologerne glemmer nok det aller største problem med sælen!
Når stenbidder hunnen, Kulsoen, har gydet sine æg i en klase, så passer hannen klasen, i en periode indtil æggene udklægges.
Hannen vogter æggene imod krebsdyr, søstjerner, andre fisk, osv. samt giver ilt/frisk vand med halen til æggene.
Jeg har dykket forbi sådanne klaser, og vogtende stenbidder hanner, flere gange og jeg har set, hvordan han faretruende farer forbi mig, selv om at jeg er meget større end ham, for at genne mig væk.
Jeg har sommetider snuppet ham med hånden, kigget på ham og puttet ham tilbage.
Mange klaser har jeg opdaget, fordi en han har faret forbi mig og så ved jeg, at der er en klase i nærheden.
Hvis en vogtende stenbidder-han farer forbi en sæl, hvad er hans chance for at overleve dette?
Desværre = 0 tror jeg.
Så jeg tror desværre ikke der kommer sønderlig flere stenbiddere i vores farvande med alle de sæler. 😔
En anden ting, jeg mener der bekræfter min påstand er, hvor er alle stenbidder hannerne henne?
De har også næsten været totalt væk i de sidste 2 – 3 år.
Og det er da mærkeligt….
… fordi som erhvervsfisker, har jeg/vi alle, der har fisket stenbiddere i mange år, genudsat rigtig mange hanner.
I starten af en sæson lander vi altid de hanner vi fanger, der koster de lidt.
Men fra midten af sæsonen og resten af sæsonen udsætter vi alle de hanner vi fanger!
Altså så skulle der jo være et overflod af hanner nu.
Men nej de er også væk, derfor er min påstand at sælerne er det største problem.
Så de kan totalfrede stenbidderne, så de ikke må fanges, men jeg tror ikke det vil hjælpe en kende, så længe sælbestanden er så stor. Bestanden af Stenbiddere vil ikke stige.
Her i Skagen er sælbestanden eksploderet i løbet af de sidste 10 år.
Bare mit syn på den sag.
Mvh: Fiskeriteknologen/Erhvervsfiskeren/Dykkeren.