Beredskabet blev knap halvanden times tid efter middag i dag kaldt ud til en bilbrand ved Uggerhøjvej vest for Uggerby.
– Der var jo sort sort røg, som sås kilometer fra stedet, hvorfor jeg kørte omkring, fortæller Kasper Wæhrens fra Tversted.
Det hele var ifølge ham lidt mystisk, idet en ung mand stod lige ved siden af bilen og filmede den. Kasper Wæhrens standsede derfor og returnerede til stedet, hvorefter han omkring kl. 13.18 ringer til 112.
De sendte brandvæsnet med det samme og spurgte om en masse. De havde intet hørt, men den havde angiveligt brændt i noget tid.
– Jeg koncentrerede mig bare om at få nogen informeret. De kontaktede mig selv igen, hvor jeg fortalte, at jeg bagefter havde tænkt over ham, der stod der, tilføjer Kasper Wæhrens.
Indtil videre henstår årsagen til den mystiske bilbrand desværre derfor fuldstændig uafklaret.
Foto: Falck Hirtshals.