Af Nadia Taalab
Byrådskandidat
Det Konservative Folkeparti
Hjørring Kommune
Mit navn er Nadia Taalab – og er jeg din lokale konservative kandidat til kommunalvalg 2021.
Hvem er jeg så? Jeg er 41 år, bosat i Horne med min søn på 15 og vores 3 hunde.
Jeg arbejder i UngeGarantien i hjørring kommune.
Jeg driver egen virksomhed, som coach & mentor og til sidst hundeadfærdstræner.
Som konservativ er frivillighed og foreningsliv er en vigtig del af mit liv, og derfor er jeg også frivillig i Hirtshals Familie-& Firmaidræt – som spinning instruktør, aktiv i den lokale løbeklub – havstrygerne, musik under trappen – hvor der lige mangler en hånd byder jeg gerne ind.
Hjørring kommune er en dejlig kommune at bo og leve og det skal det blive ved med at være.
Mit hjerte brænder for at Hjørring kommune fortsat skal være i udvikling og det vil jeg gerne bidrage til og dermed være en konservativ stemme i byrådet.
Jeg har i mit eget liv fokus på at mit liv er i balance, naturen omkring os, fællesskab, samarbejde & frivillighed.
I byrådet vil jeg blandt andet gerne arbejde for:
- -Sundhed – Mental sundhed i fokus. Dem der har brug for hjælp skal ses og imødekommes -Sundhed er meget mere end vægt og BMI
- Styrket indsats for den lokale by – og område udvikling – i samarbejde med de frivillige initiativer
– Fællesskab og samarbejde er vejen frem for en rig kommune – Vi er gode til at bakke op om foreningslivet og det skal vi blive ved med – det er her vi lever og det er med til at give mening til livet – indsatsen skal styrkes og dermed blomstre. - At skabe bedre rammer for erhvervslivet – Bedre muligheder betyder skabelse af flere arbejdspladser – Små, mellemstore og store virksomheder – der er brug for jer.
-Vi har brug for et stærkt erhvervsliv, der skaber arbejdspladser, udvikling og bidrager til at sætte Hjørring på landkortet. - Her vil vi bygge og bo – Turisme – Natur udvikling & Bevarelse for borgere & dyreliv
Vi har en unik natur her i kommunen og den skal vi bevare.
Vi skal sikre at den er her i fremtiden, og være med til at underbygge alle de erhvervsdrivende der lever af turisterne og alle de ny initiativer der er blomstret op. I Hjørring kommune er der højt til loftet og alle de oaser vi har rundt om i kommunen, skal vi sikre fortsat er her til glæde for borgere i kommunen og turisterne der kommer hertil for at nyde det.
Jeg vil arbejde for en stærk borgerlig lokalpolitisk stemme og vil kæmpe for en kommune i fremgang!
Jeg brænder for at gøre en forskel og ja, vi er nu inde i en periode med valgkampagne.
Det er her jeg ydmygt vil bede om din hjælp.
Har du lyst til at blive en del af kampen, så kontakt mig gerne med en privat besked eller på min telefon.
Jeg har blandt andet brug for hjælp til opsætning af valgplakater LØRDAG, DEN 23. OKTOBER 2021. Lønnen er rundstykker og sandwich og lidt til ganen.
Har du et stakit/væg hvor jeg må sætte bannere op.
Valgbidrag til Det Konservative Folkeparti er også meget meget velkommen – for det er dyrt at drive valgkamp (Vi har jo ikke en fagbevægelse til at betale.
Du kan donere via Mobilepay 621111 – skriver du Nadia Taalab i feltet går pengene direkte til mig og skriver du intet bliver det en del af de fælles ting vi laver i kandidatgruppen.
Jeg GLÆDER mig og ser frem til at blive din kandidat til KV21 – Vi ses derude,