Holdet bag årets juletræ er yderst tilfredse med tilslutningen til arrangementet.
– Lige nu har vi faktisk kun omkring 30 til 40 billetter tilbage, fortæller Tommy Høj, formand for HHE.
– Så man skal skynde sig, hvis man vil sikre sig en billet. Hallens størrelse og brandmyndighedernes krav sætter begrænsninger for, hvor mange vi kan være. Og vi vil også gerne have, at alle får en god oplevelse tilføjer formanden.

– Vi har i øvrigt valgt at forlænge tidsplanen for arrangementet med 30 minutter, så vi først slutter klokken 13.30. Det skyldes, at Katrine Bille og hendes band skal have lidt ekstra tid til at stille deres sceneudstyr op.

– Så der bliver en lille pause efter Sheriff Haps. Men her kan man jo besøge hallens cafeteria. Jeg ved at de har købt rigeligt med æbleskiver hjem, slutter Tommy Høj.
Gruppen bag juletræsfesten består af REMA 1000 Hirtshals som hovedsponsor samt Hirtshals Handel & Erhverv og Hirtshals Idrætscenter.
Man kan læse mere og købe billet på www.hirtshals-jul.dk