De danske fiskere har i årets første 11 måneder landet 1.712 ton havtasker til en værdi af 80 millioner kroner, noterer Fiskeri Tidende.
Det er en pæn fremgang sammenlignet med samme periode sidste år, hvor fiskerne landede 1.626 ton til en værdi af 66 millioner kroner.
Det er en fremgang i mængden på 5 procent og en fremgang i værdien på 21 procent.
Det betyder, at gennemsnitsprisen for havtaske er steget fra 41 kroner per kilo sidste år til 47 kroner per kilo i år.
Hanstholm Havn er den havn, der har modtaget flest havtasker i år.
Herefter følger Hirtshals Havn, Thyborøn Havn og Skagen Havn.


