Onsdag stod søstrene Michelle og Nanna Røge frem i dokumentaren Ingen kære kommune på TV 2. Her fortalte søstrene om deres opvækst i et hjem med omsorgssvigt, noterer TV2 Nord.
Nanna Røge har PTSD, autisme, angst og depression, og derudover kæmper hun med spiseforstyrrelse og selvskade. Under optagelserne til dokumentaren blev Nanna indlagt flere gange på en lukket psykiatrisk afdeling, og i dokumentaren fortæller hun blandt andet, at hun ikke har spist i to uger.
Spiseforstyrrelsen og trangen til at selvskade fylder fortsat meget hos Nanna Røge, der er førtidspensionist og bor på et bosted.
– Det er svært for tiden. Jeg spiser et par mundfulde, og ofte går jeg ud og kaster op bagefter, siger Nanna.
Hun har ikke så mange drømme for fremtiden.
Men én ting håber hun, kan lykkes.
– Jeg håber på at få det så godt, at jeg en gang i fremtiden kan bo i egen lejlighed med bostøtte. Det kunne være rart, siger hun.
Kommentar fra Hjørring Kommune
Hjørring Kommune siger i en skriftlig kommentar:
Det er ulykkeligt, at Michelle og hendes søster ikke har oplevet den tryghed og omsorg i deres opvækst, som alle børn har brug for og krav på. Som kommune skal vi til enhver tid gøre vores bedste for at tage hånd om børn og unges trivsel og tryghed.
Vi arbejder hele tiden på at sikre den rette balance, så vi tilgodeser det enkelte barns behov bedst muligt samtidig med at særligt barnet, men også hele familien føler sig set og hørt.
Michelle Røge har anket sagen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato for ankesagen.
Se ”Ingen kære kommune” nu på TV 2 Play.
Læs hele artiklen her hos TV2 Nord.
Foto: TV2.
Link til tidligere omtale af udsendelsen