Tirsdag den 25. januar om eftermiddagen standsede Nordjyllands Politi en bilist til kontrol på Brinck Seidelins i Hjørring.
Grundet mistanke til påvirket kørsel instruerede man føreren, som var en 28-årig kvinde, i at deltage i en narkometertest.
Testen gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde indtaget euforiserende stoffer forud for kørslen. Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel.
En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.
Kilde: Nordjyllands Politi.