Det viste sig, at føreren af køretøjet i forvejen havde fået inddraget retten til at køre bil.
Da politiet kontaktede ham, virkede han påvirket. En narkotest viste, at han var påvirket af opiater, amfetamin og cannabis (hash). Føreren havde tidligere kørt bil uden at have tingene i orden.
Det betød, at bilen denne gang blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Han blev ligeledes sigtet for at køre bil, påvirket af narko. En blodprøve vil fastslå den endelige grad af påvirkethed.
Indbrud i lager
I perioden mellem mandag eftermiddag og tirsdag morgen blev der lavet indbrud i et lager på Østergade i Hirtshals. I lageret var der opmagasineret to personbiler.
Sideruderne i begge biler var knust og bilerne var gennemrodede. Der er endnu ikke overblik over, hvad der blev stjålet ved indbruddet.
Kilde: Nordjyllands Politi.