Forleden kunne vi vise triste billeder af spækhuggeren, der var i færd med at blive spist af måger, men i dag er situationen en helt anden. Nu svømmer den i Limfjorden, slår med halen og jagter fisk på livet løs, skriver TV2 Nord.
– Det skulle ikke kunne lade sig gøre. Ivar Høst, Vildtkonsulent i Naturstyrelsen.
Da vildtkonsulent, Ivar Høst, i morges ville tilse spækhuggeren, der har ligget i Limfjorden i over en måned, var den væk.
– Min antagelse var, at den var død. Jeg tænkte, at det her kan ikke passe. Det var min første reaktion, siger han.
Imod alle odds
Eksperterne troede på intet tidspunkt, at den ville holde ud så længe, men det er lykkedes spækhuggeren at holde sig i live i over en måned, hvor den ifølge Ivar Høst umuligt har kunnet skaffe føde.
Ifølge vildtkonsulenten ser spækhuggeren nu yderst livskraftig ud. Den svømmer på 10 meter dybt vand, dykker end under vandets overflade i længere tid af gangen og klasker med halen.
– Den udstråler en livskraft. Det gør den, hvor mærkeligt det end lyder. Det er helt sindssygt, siger Ivar Høst.
Se video ved kildens hos TV2 Nord.