Admiralen er en af Danmarks allersmukkeste sommerfugle. Måske netop derfor er dens latinske navn ammirabilis – den beundringsværdige.
Dette flotte eksemplar har slået sig ned i stauderne i en have i Tornby de seneste dage – måske for at nyde den sidste nektar fra efterårets blomster.

Herefter skal admiralen beslutte, om den snart vil flyve til dens normale vinterdestination omkring Middelhavet, eller – som flere og flere artsfæller efterhånden gør på grund af klimaforandringerne – overvintre i Danmark og dukke op, når forårssolen kigger frem igen i marts og april.


