Sommeren er over os og man kan lige nu være heldig at få et glimt af den sjældne sommerfugl duehale i haver og natur med masser af lavendel og vilde blomster.
Duehalen kan forveksles med en kolibri og kommer oprindeligt fra middelhavsområdet. Denne gæst i den danske natur trækker op sydfra og forsvinder hjem igen, når den danske sommer er ovre.

Man kan fra maj og til oktober være heldig at finde larven, der forpupper sig i varme klitter og efter blot 3 uger er klar til at flyve syd på.
Duehalen ovenfor blev spottet i en have i Tårs.
Man kan læse mere om duehalen i Danmarks Naturbase.


