For lidt over en måned siden blev Dyrenes Beskyttelses vagtcentral kontaktet af en bekymret borger, som havde fundet et pindsvin i sin have. Pindsvinet var tydeligt i nød og lå og vred sig
Haveejeren tøvede heldigvis ikke med at ringe 1812 efter hjælp, og kort herefter rykkede en lokal kredsformand ud for at hente pindsvinet og bringe det til Vildtplejestation Hals.
Ved sin ankomst var pindsvinet meget stresset, men uden synlige skader. Det viste sig dog, at hun var drægtig og få dage efter kom fem raske unger til verden.
Den beskyttende pindsvinemor gjorde det svært for plejerne at følge ungernes udvikling, men kuldet voksede hurtigt under hendes omsorg. Og efter flere uger i pleje var den lille familie klar til at vende tilbage til naturen.
De blev genudsat i haven, hvor pindsvinemoren oprindeligt blev fundet. Haveejeren sørgede for beskyttede huler, vand og lidt ekstra mad til de små, mens de tilpassede sig livet i naturen