Den smukke dagsommerfugl Ensianblåfugl, hvis lokale bestand ifølge Anders Østerby blev fundet sidste år, lever op til sit navn ved udelukkende at lægge sine æg på den smukke Klokkeensian.

– Der skal derfor opfordres til, at man lader planten stå. Den er i øvrigt heller ikke særlig almindelig. Vi håber på at kunne finde andre bestande i nærheden. Man skal et stykke ned i Jylland for at finde de nærmeste dyr, forklarer Anders Østerby.
Ensianblåfuglen overvåges af samme grund i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle 2.0.


