Man siger, at brombærrene skal plukkes inden 29. september, som er mikkelsdag. I gamle dage lød det, at brombærrene herefter blev uspiselige.
Begrundelsen er forskellig fra egn til egn: Blandt andet at Fanden smører sine støvler med brombær, og at han tisser eller spytter på dem.
Sandheden er nok bare, at når bærrene får nattekulde, bliver de vamle og ’sjaskede’ i konsistensen.
Brombær indeholder meget garvesyre og c-vitamin, og den er tidligere blevet brugt som lægeplante blandt andet mod diarré, bylder, sår og meget mere.
Navnet kommer af ”bram” eller ”bremmel”, som er en gammel tysk/angelsaksisk betegnelse for en tornet busk – og tornet er den.
Hvor? I hele Danmark på steder med hegn og krat.
Hvornår? Juli til oktober.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening.