Vandstanden er lav, vejret har næsten været for godt til fiskeri, det er midsommer og der mangler vand i Liver Å
– Selv om der ikke er meget vand i åen er det ikke ensbetydende med, at havørrederne ikke sniger sig ind i Liver å, for det gør de. Kan sige, at der er havørreder I åen, og formentlig i hele hovedløbet allerede nu, lyder det fra Michael Ejstrup Nielsen hos Liver å Lystfiskerforening.
Torsdag tikkede der nemlig en besked ind fra Torben Agerholm ind hos Michael Ejstrup Nielsen med et billede af en helt fantastisk flot havørred, fanget i højt solskin om onsdagen i Liver Å.

Det var ganske vist ikke en af de meget omtalte pukkellaks, men en fantastisk flot, sølvblank og meget velfodret havørred på 76 cm. og hele 6 kg.
– Fiskene er der og de er sky i det lave vand, så ud med snøren når det blæser og rusker, der er de lidt nemmere at komme i nærheden af, tilføjer Michael Ejstrup Nielsen.
Foto: Privat.


