Riderne har igennem længere tid forsøgt sig med reder på siden af dokken hos Hirtshals Yard. Desværre ser det ikke ud til, at de bliver klogere af den skade, der hver gang sker, når dokken sænkes for at modtage eller uddokke et fartøj i Hirtshals Havn. Ridekoloni har der også tidligere været for enden af Pier I og II.
– Indenfor de senere år har også Sølvmåger etableret kolonier på Hirtshals Havn. Den største er kolonien på Rygaards bygning på Østhavnen, lige overfor Fjernvarmeværket. Her er der henved 30 reder på begge sider af taget. Og der er halvstore unger i nogle af rederne, lyder det fra Anders Østerby.
– Nogle få Sildemåger kiggede også forbi i dag, tilføjer naturvejlederenfra SKoletjenesten ved Nordsøen Oceanarium.
Foto: Anders Østerby.