Efter en formidabel sommerdag og lun aften onsdag kom havgusen pludselig drivende ind over det nordvestlige Vendsyssel.

Der er kort fortalt tale om et meteorologisk fænomen, der opstår, når varm luft med et relativt højt fugtindhold bevæger sig ind over koldt vand. Da vil de nederste luftlag afkøles, hvorved der kan dannes tåge over havet.

Denne tåge kan ved pålandsvind brede sig over land, hvorefter den betegnes lige præcis havgus.
Kilde: Wikipedia.