Havlitten er en karakteristisk, lille dykand, som forekommer almindeligt i de danske farvande i vinterhalvåret. Derfor er det næppe heller usædvanligt, at parret her er blevet foreviget af Frank Abildgaard Sørensen, mens de for nylig svømmede rundt i Hirtshals Havn.
Havlitten har overvejende lys krop og ret ensfarvede mørke vinger, kan man læse i DOF Basen hos Danmarks Ornitologiske Forening. I vinterdragt har hannen lyst hoved og hals med mørkt om øjet, men i sommerdragten er det lige modsat. I begge dragter kendes hannen let på sine forlængede halefjer.
Derfor kan det ved første øjekast her være lidt svært at vurdere, om den ene vitterligt er en han, da halefjerene netop ikke er specielt lange. til gengæld er det netop om vinteren, at man kan høre havlittens karakteristiske kald, som angiveligt har inspireret til artens danske navn.
Lyd til den hos kilden her: DOF Basen.
Foto: Frank Abildgaard Sørensen.