Temperaturerne har den seneste uges tid været godt over de 20 grader, mens solen samtidig har stået højt på himlen. Det varme og tørre vejr gør, at brandfareindekset stiger fra dag til dag, skriver TV2 Nord.
– Det er sådan, at man allerede nu fra beredskaberne snakker om, at man skal være meget varsom med åben ild, med grill og med ukrudtsbrænderen. Det er ikke en rigtig god idé i øjeblikket, siger meteorolog Jens Ringgård hos TV2 Vejret.
GODE RÅD FRA DANSKE BEREDSKABER I TØRKEPERIODER
– Brug dertil indrettede pladser, hvis du skal tænde bål eller grille i naturen
– Hold altid afstand til bevoksning
– Efterlad aldrig et bål eller en grill, der ikke er slukket helt
– Brug kun åben ild i stille vejr
– Hav altid vand i nærheden, når du bruger åben ild
– Brug tobak, maskiner og elektrisk værktøj med omtanke – gnister kan starte en brand
– Lad ikke glas ligge fremme i solen i den tørre vegetation
– Parkér aldrig din bil i høj, tør vegetation
– Ring til 1-1-2, hvis uheldet alligevel er ude
Kilde: Danskeberedskaber.dk
Brandfareindekset ligger på en høj risiko for det meste af mandsdelen, hvilket betyder, at der vil kunne forekomme antændelse ved glød eller mindre flamme.
Ved kysterne er der dog kun en moderat brandfare, hvilket betyder, at antændelse af ovennævnte er sjældent forekommende.
Læs hele artiklen her hos TV2 Nord.