Hybenrosen er egentlig en af de invasive arter, som mange helst var foruden.
Man kan imidlertid lige så godt udnytte dens gode sider, nu hvor den er her, hvilket mange gør, da den er lidt af et hit.
Frugten fra busken smager nemlig skønt og er fuld af både A- og C-vitaminer og meget andet godt.
– Buskene vokser ofte langs vores kyster, så du kan passende plukke en portion med hjem efter en tur på stranden, siger Marianne Krag Petersen og fortsætter:
– Frugten kan både bruges til hybenmarmelade, hybensuppe, chutney, gelé, te og flere andre lækkerier.
Husk dog at fjerne kernerne! Det kan blandt andet gøres ved at blende frugten ganske kort tid i en blender med lidt vand.
Hæld derefter blandingen i en balje med mere vand. Her vil de lette kerner flyde til tops, hvor de kan fjernes, mens frugtkødet synker.
Hvor? Langs de danske kyster.
Hvornår? Den modne frugt kan normalt plukkes fra juli til oktober.
Læs mere: Opskrifter – smag på hybenrosen
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening.


