Råger er i dén grad sociale fugle, som praktisk taget altid optræder i flokke. Derfor yngler de også i store kolonier, der ofte forekommer i parker.
Rågerne holder sig da heller ikke tilbage for skrigen og skrålen i disse uger, hvilket har afstedkommet henvendelser til Hjørring Kommune fra borgere, som føler sig generet af larmen Da det er ynglesæson i øjeblikket, fylder de noget mere i gadebilledet end de ellers ville gøre ikke mindst i Hjørring.

Der er desværre ikke så meget at gøre ved det. Eftersom fuglen er fredet, har man kun mulighed for at regulere dem to gange om året, lyder det imidlertid fra Hjørring Kommune. Til gengæld skal man som borger også huske på, at rågen er et nyttedyr, fordi den blandt andet spiser gåsebiller og stankelbenslarver.
Føler man sig alligevel generet af rågerne eller ønsker at læse mere, kan man besøge siden her hos Hjørring Kommune.
Foto: Hjørring Kommune.


