Oddere og ræve, der til hverdag er sky, bliver mere dagaktive og derfor mere synlige i naturen. Selv om det snart er forår, og det derfor burde være tid til, at de første trækfugle såsom viber og sanglærker ville ankomme i stort tal, er der nu mange fugle, der i stedet trækker mod syd for at flygte fra kulden.
Andre fugle som svaner og ænder samles ved våger i isen.
Odderen bliver nemmere at se i frostvejr
Odderen er godt rustet til frostvejr. Den har ganske vist ikke et isolerende lag spæk under huden, sådan som sæler har det, men til gengæld har den en ekstraordinær varm pels, der samtidig afviser vand. Odderen er derfor ikke generet af kulden i sig selv, men når vandet fryser, er den nødt til at ændre vaner.
Til dagligt lever odderen skjult under vandoverfladen, men når isen lægger sig over søer og åer, må den opgive sin skjulte tilværelse,
I disse dage kan man derfor være heldig at se odderen fiske ved en våge i isen. Chancen er bedst morgen og aften, men da odderen har været fredet i mange år, er den blevet mere tillidsfuld, og kan af og til også ses midt på dagen.
Førhen ville det være helt umuligt at se en odder så tæt på. Indtil 1967 blev odderen jaget hårdt for sin smukke pels skyld, og da der samtidig var mange, der druknede i fiskeruser, var odderen i 1980´erne tæt på at dø ud i Danmark. Dengang fandtes der kun en lille bestand i det nordvestlige Jylland.
Da det blev lovpligtigt for fiskere i odder-områder at have særlige stop-riste i fiskeruser, så odderen ikke kunne drukne i ruserne, vendte udviklingen.
I dag findes odderen igen i hele Jylland, og selv om den ikke er talrig, er den i Nordjylland er så almindelig, som den nu en gang kan blive, eftersom den har store territorier.
Odderen ses mest i ferskvand. Den lever både ved vandløb og søer, men den kan faktisk også leve i saltvand. Ved Vestkysten er bølgerne lidt for voldsomme, men ved både Limfjorden og langs Kattegatkysten kan man være heldig at se oddere.
Ræven bruger sin fine hørelse
Modsæt odderen er ræven ganske almindelig i hele Nordjylland, men da den for meste er nataktiv, er den svær at se.
Så længe snedækket ikke er alt for tykt, kan den stadig fange mus uden problemer. Ræven lytter sig ganske enkelt frem til musene under sneen.
For det meste er ræven tavs, men i januar-februar er det parringstid for ræve, og derfor kan man lige nu være heldig at høre den om natten.
Svaner kan sulte i lang tid
Når frosten bider, samles ænder og svaner ved våger i isen.
En sund svane i god foderstand kan tåle at sulte i tre måneder. Når sne og is hindrer svanerne i at finde mad, er der derfor mange svaner, der ganske enkelt lægger sig oven på isen, stikker hovedet under vingerne og sover den kolde tid væk, mens de venter på foråret.
Men for svaner i dårlig foderstand, kan frostvejr betyde sult og død.
De døde svaner går ikke til spilde – de vil indgå i naturens kredsløb.
Ved Tofte Sø i Lille Vildmose har en ræv fundet en anden død svane på isen. Svanen er stor, men med møje og besvær får ræven den døde svane trukket ind mod land, så den kan æde kadaveret i ro og mag.
Is kan give stor dødelighed hos isfugle
Kulden kan også blive kritisk for den farvestrålende isfugl, der er blevet kaldt Danmarks flotteste fugl.
I sommerhalvåret lever isfuglen ved ferskvand i form af søer og åer inde i landet, men efter ynglesæsonen spreder fuglene sig ud og kan derfor også ses ved saltvand – især ved havne og fjorde, hvor der er roligt vand. Her finder den et godt udsigtspunkt, hvor den kan holde øje med småfisk og rejer i vandet nedenunder.
Når det bliver sne og frost, vil isfuglene til at starte med blive koncentreret ved vandløb med stærk strøm, der ikke fryser til. Også rolige havne og fjorde med saltvand opsøges af isfuglene.
I typisk dansk vintervejr, hvor en frostperiode kun varer få dage, kan isen derfor give bedre muligheder for at se de smukke isfugle, men i langvarige frostperioder som nu, vil mange isfugle dø af sult og kulde, da de ikke kan fiske, når vandet ved vandløb, søer og rolige havne fryser til is.
Danmark og Sydsverige er på nordgrænsen for isfuglens udbredelse i Europa. Isfugle er for det meste standfugle og trækker derfor ikke bort om vinteren. Længere mod nord er vintrene så strenge, at dødeligheden for stor til isfuglene, men herhjemme går det normalt lige an.
Om sommeren kan et par isfugle få to til tre kuld unger. Selv om der er mange isfugle, der vil fryse ihjel, hvis den hårde frost varer måneden ud, kan isfuglene derfor kompensere for den høje dødelighed efter et par år med milde vintre.
Kilde: TV2 Nord.