Spættet sæl er den mest almindelig i dansk farvand, skriver Kim. J. Fogt hos Danmarks Naturguide.
Den spættede sæl kan blive op til 2 meter lang og veje op til 140 kg. Det er ofte hannerne der kommer op i denne størrelsesorden. Hunnerne vejer op til 100 kg.
Alder:
En spættet sæl kan blive mellem 25-35 år gammel, sælerne bliver ældst i fangenskab.
Yngleperiode:
Hvert år i juni-juli måned føder de spættede sæler deres unger. Ungen vejer omkring 10-12 kilo når den bliver født, og tager omkring 800 gram til 1 kilo på om dagen, sælmoderens mælk er utrolig fedtholdig og kan indeholde op til 34-37% fedt.
Det er rigtig vigtigt for sælungen at danne sig et godt spæklag, så den kan opholde sig længere tid, i det forholdsvis kolde vand som omgiver den. Den spættede sæls unge, kan allerede fra fødslen opholde sig i vandet. Sælungen dier ved moderen i op til en måned.
Gråsæl (Halichoerus grypus)
Gråsælen er Danmarks største rovdyr og hannen kan veje helt op til 300-350 kilo. Hunnen bliver lidt mindre og kan veje omkring 200 kilo. Gråsælens længde variere fra 2 til 2.5 meter.
Alder:
En gråsæl kan blive helt op til 50 år gammel.
Yngleperiode:
I december- januar føder gråsælerne som regel deres unger. Gråsælens unge vejer mellem 11-20 kilo og har en fin ulden lanugopels når den bliver født, denne er ikke vandafvisende. Derfor skal ungen blive på land i 2-4 uger indtil den har fældet sin pels. Gråsælungen dier ved moderen i 16-17 dage. Fedtprocenten hedder her 40-50%
Værd at vide
Sæler kalder på moderen. Sælunger ligger ofte alene på stranden, mens moderen er ude for at finde mad, så hun kan producere mælk til den nyfødte unge.
Sælungen dier ca. en månedstid inden den kan begynde at indtage fastføde. Når sælmoderen er ude at jage, hyler den lille sælunge en del og kalder på sin mor, men det er helt naturligt og den er ikke blevet efterladt, derfor er det vigtigt at lade den være, for moderen skal nok komme igen. Hun vil ofte blive skræmt af en større menneskemængde og venter derfor til der er fri bane, så hun igen kan komme ind og være sammen med ungen.
Brug derfor en kikkert til at betragte sælerne.
Sygdom og smittefare:
Finder man en død sæl på stranden er det en god idé at tage sine forholdsregler og ikke komme for tæt på. Sæler kan have sygdomme som kan blive overført til sine husdyr. Hold derfor en god afstand. Spættet sæl bliver ofte udsat for lungeorm. Derfor ses der ofte sæler med blod ved snuden.
Sælerne bruger deres sanser til at fange føde:
Sæler lever hovedsageligt af fisk, men kan også æde blæksprutter og krebsdyr. Når sælen jager bruger den sine knurhår til at føle med. Ofte kan sigtbarheden i vandet være utroligt dårlig og derfor må sælen føle sig frem i det grumsede vand.
Vidste du, at sæler kan mærke trykbølgen fra en fisk et godt stykke tid efter at fisken er svømmet forbi?
En spættet sæl har mellem 40 til 50 knurhår, i hvert enkelt knurhår sidder der ved roden 1500 små nerver, derfor kan sælen mærke former og slipstrømmen som fiskene afgiver når de svømmer rundt.
Tjek Kim J. Fogts flotte hjemmeside ud her: DANMARKS NATURGUIDE