Markfirbenet forekommer i et bredt bælte gennem Europa og Asien afgrænset af Frankrig i vest og Bajkalsøen i øst, kan man læse hos Naturhistorisk Museum.
Mod nord er grænsen for marfirbenets udbredelse en julitemperatur på 16° C, hvilket i praksis vil sige, at det findes i Sydengland, Mellemsverige og Baltikum. Sydgrænsen følger de europæiske bjergkæder.
Markfirbenet findes i alle landsdele her i Danmark, men dog ikke på Læsø og det meste af Lolland-Falster. Arten er ligeledes sjælden i visse dele af Jylland.

Heldigvis ses det under alle omstændigheder som ovenfor i klitterne tæt ved Hirtshals Fyr, hvor pragteksemplaret her blev foreviget af lokale Henrik Woodpek.
Fakta
- Længde, han: Krop 60-80 mm, hale 90-120 mm
- Længde, hun: Krop 70-90 mm, hale 91-117 mm
- Parringsperiode: Maj
- Formering: Æglæggende
- Æglægning: Juni
- Æg klækkes: Fra medio august til primo september
- Antal unger/kuld: 6-14 æg/kuld, 1-2 kuld/år
- Udbredelse, verden: I et bredt bælte gennem Europa og Asien
- Udbredelse, Danmark: Udbredt i det meste af landet, men er sjælden visse steder
- Beskyttelse: Markfirbenet er fredet. Det må ikke samles ind eller slås ihjel
- Fjender: Ræv, grævling, fasan, kat, hugorm, tårnfalk, ugler, tornskade m.fl.
Læs meget mere om det fascinerende dyr her hos Naturhistorisk Museum.