En sommerdag i august skal man ikke kimse ad… bl.a. fordi der åbenbart ikke rigtigt er garanti for, at den slags bare åbenbarer sig i den periode, der på min kalender er benævnt SOMMER… og fordi naturen – der i øvrigt uden diskussion er alt for lidt af – på en lun dag også udfolder sig på de mest upåagtede områder, helt uplanlagt, helt uventet…
Således gik min vej forbi et vandhul… mere er det ikke… ved indkørslen til Højene Enge… Her og i området Thirup Enge er planlagt en gevaldig mængde parcelhuse med veltrimmede græsplæner, men indtil civilisationen når så langt ud i engene, er her masser af vegetation a la ”Vild med Vilje” og så det vandhul…
At vandhullet er et led i Hjørring Vandselskabs skybrudsstrategi ændrer ikke noget, rører ikke ved oplevelsen af pludseligt at stå midt i et mylder af liv, fødsel, overlevelse, mangfoldiggørelse og død… Det er der det hele…
Jeg var godt i gang med at træne nogle af insekterne i at forholde sig i ro, så jeg kunne få kameraet indstillet ordentligt, da vandspejlet pludseligt blev brudt og en skalle (tror jeg) sprang to gange sin egen længde ud af vandet, inden den forsvandt igen efterladende et hav af ringe, inden dybets stille ro igen tog over…
Skallens formål med springet var sikkert en lækkerbisken i form af en vandnymfe… disse fantastiske flyvere, der sammen med guldsmedene gør livet usikkert for en række knapt så kvikke insekter… og foran mit kamera var et par i gang med at sikre næste generation til gavn for skaller og andre livsnydere…
Hver art har sin egen strategi, sit eget livsforløb, sit eget bud på at sikre artens overlevelse, sin egne foretrukne planter og omgivelse, og når de rigtige betingelser er til stede – på en sommerdag – så folder naturen sig ud uden tanke på, om dette vandhul vil være tilgængeligt til næste sæson eller ej… og her og nu får man en vidunderlig oplevelse af al den foretagsomhed, der lægges for dagen…
PS… Skulle der sidde en enkelt derude ved skærmene med særligt indblik i insekter… og… med andre bud end mine artsbestemmelser, så sig endelig til… det er fint med de rigtige navne, men uanset skal det ikke tage noget fra den oplevelse, det er at stå midt i et mylder af liv, der næsten bliver til af sig selv for øjnene af en, når man giver sig tid til det…
