Nogle gange kan du være heldig på enebærbusken at finde gallerne fra galmyggen Oligotrophus juniperinus, også kaldet Almindelig Enebærgalmyg.
– Gallen kaldes også for kigbær, da den i gammel tid har været brugt mod kighoste, der er en luftvejsinfektion som skyldes en bakterie. Enebær har gennem tiden været brugt til rigtig mange dårligdomme som alt fra blærebetændelse, tarminfektioner og orm, fortæller Kim J. Fogt i Danmarks Naturguide.
– Selv lus og lopper kunne man fordrive med den. Så man kunne tænke sig til, at hvis enebær i sig selv kunne kurere disse sygdomme, måtte denne gevækst af en galle jo være endnu bedre, tilføjer Kim J. Fogt.
Hvis du imidlertid vil prøve at bruge enebær til gin, kan du finde opskriften på hjemmeside Danmarks Naturguide. Men et lille tip kan du allerede få her: Pluk ikke de grønne.
Kilde: Danmarks Naturguide.