Skægmejsen er en lille mejselignende fugl, der dog hører til i sin helt egen familie, kan man læse i DOF Basen. Den yngler spredt og ofte meget lokalt i Europa og i Centralasien.
Skægmejserne begyndte først at yngle i Danmark i sidste halvdel af 1960’erne i forbindelse med en masseudvandring af skægmejser fra rørskovene i Holland.

I Jylland yngler skægmejsen hovedsageligt ved de vestjyske fjorde og i Vadehavsområdet. Vejlerne har langt den største ynglebestand herhjemme.
Skægmejserne på billederne her er fotograferet af Arturs Pirazkov og Frank Abildgaard Sørensen ved stranden øst for Hirtshals Havn.
Læs mere om fuglen her på DOV Basen: Skægmejse
Diskussionen om post