Årets første solskinsdag den 2. januar gav fotograf Frank Abildgaard Sørensen mulighed for at forevige en musvåge på vingerne over Vendsyssel.
Musvågen er da også en af de mest almindelige rovfugle i Danmark. Den kan efter sigende kun forveksles med hvepsevåge, fjeldvåge og den mere sjælden ørnevåge.
Musvågen kan til gengæld kendes derved, at den typisk flyver med stive, ikke særligt dybe vingeslag. Den er kraftigt bygget med et temmelig stort, bredt hoved og et typisk krumt rovfuglenæb, kan man læse hos Jægerforbundet.

Voksne musvåger overvintrer i Danmark, mens ungfuglene trækker til Holland, Belgien og Nordfrankrig. Samtidig overvintrer mange skandinaviske musvåger i Danmark.
Derfor har alle vi andre også gode muligheder for året rundt i lighed med Frank Abildgaard Sørensen at iagttage den smukke rovfugl her i det nordvestlige Vendsyssel.
Foto: Frank Abildgaard Sørensen.


