Det er sket for andre fiskere, men han havde ikke selv haft fornøjelsen af oplevelsen endnu, skriver TV2 Nord.
Det fik han dog onsdag ombord på Læsø-trawleren FN226 i Skagerrak, hvor han spottede en flok spækhuggere.
– Hold da op, at jeg skulle se spækhuggere i virkeligheden – det er et smukt dyr, lyder det fra Jonas Kaagh.
Bare 2-4 meter fra ham boltrede det store dyr sig i de blå bølger. Faktisk var de så tæt på, at han kunne høre deres åndedræt.
– Det er en oplevelse for livet. Moder natur er det smukkeste i verden, siger den begejstrede fisker.
– Det er første gang, jeg ser spækhuggere. Andre fiskere har set dem før, og nu var det min tur til at opleve dem.
Kilde: TV2 Nord.