I går mandag blev en flok på 5 storke spottet ved Mygdal, og i dag til morgen fandt naturfotografen Henrik Pedersen efter tip fra en ven to storke ved Vester Hedevej mellem Hjørring og Skibsby.
Henrik Pedersen fik disse flotte billeder af fuglene, som også blev beundret af flere andre fuglekiggere i løbet af dagen. Hvis man er heldig, er de smukek fugle måske stadig i området i de kommende dage.
Det er typisk unge storke fra Tyskland eller Polen, der tager sig et “fjumreår”, inden de bliver kønsmodne. Så kan man jo tage på tur til Danmark. Vi siger tak for synet og besøget!

