Sulen er en af de store havfugle, der oftest kan iagttages efterår, vinter og forår ved kysterne i Danmark. Den yngler ellers på fuglefjeldene i Nordatlanten.
Den vist nok unge sule på billedet her er imidlertid denne forblæste sommerdag sat ud af spillet, fanget som den er i noget reb eller rester af net. Den er fotograferet dags dato af Frank Abildgaard Sørensen
Dyrenes Beskyttelse er kontaktet og forsøger at fange sulen for om muligt at befri fuglen fra dens lidelser ved Pelles Strand nord for Husmoderstranden i Hirtshals.