August er også en måned, hvor der klippes rabatter langs en række veje. På de overordnede veje klippes både forår og efterår. Vejdirektoratet klipper langs statsvejene, og kommunen klipper resten.
På billedet fra Tverstedvej klippes i disse dage ihærdigt og med størst mulige hensyn til både trafiksikkerhed, rekreative interesser og biodiversitet.
Vejkanter domineret af høje næringsbegunstigede arter har gavn af to årlige slåninger, begge i fuld bredde, én tidligt på sæsonen fra midt april til midt maj og én fra begyndelsen af august måned.
Udgangspunktet for klipning af rabatter og grøfter er, at man skal kunne færdes sikkert på veje og
stier uden at rabatgræsset forstyrre trafiksikkerheden. Det gøres også for at sikre, at overfladevand kan ledes effektivt væk fra vejen og ned i vores grøfter.
Alle er meget velkomne til at komme med input til grøftekanter med høj biodiversitet ved at skrive til Hjørring Kommune på mailen: natur@hjoerring.dk.
Du kan læse meget mere om rabatklipning og biodiversitet.