Formidlingskoordinator Kim J. Fogt hos Nordsøen Oceanarium husker tydeligt sine barndomsminder fra naturbørnehaven med to helt centrale voksne i formidlerrollen, som hver dag tog børnene med i skoven, til sø og å eller ud på engen.
Det er nemlig på trods af jobbet ikke kun livet under overfladen, som fascinerer formidlingskoordinatoren. Sammen med sin kone har han brugt mange timer i felten og gerne dagligt, for bagefter at tage hjem under luppen og artsbestemme insekter, planter og svampe, men efter de er blevet forældre for nogle år siden, kommer de faktisk stadig ud.

Nu ligger fokus for forældreparret imidlertid et helt andet sted, nemlig at vise en spændende og fascinerende verden frem til et to-årig barn, som forhåbentlig bliver lige så nørdet som sine forældre, men det store spørgsmål er om det holder ved, når hun bliver ældre?
– Det tror jeg på, når vi hver dag deler de gode oplevelser i naturen med hende. Hendes fugleliste er i hvert fald noget vildere end den jeg havde som to-årig, fastslår Kim J. Fogt, der ved siden af jobbet hos Nordsøen Oceanarium også har hjemmesiden Danmarks Naturguide.
Video: Kim J. Fogt.