Ålen er på mange måder et fantastisk dyr. Vi ved fra fossilfund, at den har eksisteret i mindst 40 millioner år, og alligevel er dele af dens livscyklus stadig omgærdet af mystik. Vi ved dog, at ålen er gået fra at være en af de mest almindelige fisk i Danmark og resten af Europa til at være kritisk truet på blot få årtier.
Antallet af glasål (det vil sige unge ål) ved de europæiske kyster er faldet med 98 procent siden 1980. Ålen er rødlistet af den internationale naturfredningsorganisation IUCN som kritisk truet, og i næsten to årtier har Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, opfordret verdens lande til at stoppe fangst af ål.
Alligevel hiver vi i Danmark flere hundrede ton ål op af hav og sø – om året.
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for mere bæredygtigt fiskeri samt at beskytte en tredjedel af havet, så havlivet kan få ro.
Rovdrift på ålen skal forbydes
I et forsøg på at redde den stærkt truede ål har EU indført forbud for fangst i ålens migrationsperiode, altså det tidspunkt, hvor ålen migrerer gennem Europas havområder for at svømme 5.000 kilometer til Sargassohavet for at gyde.
Det betyder, at både fritidsfiskere og erhvervsfiskere ikke må fange ål tre måneder i træk. Men desværre har Danmark i flere år lagt forbudsperioden forkert. Den ligger nemlig fra december til februar, hvilket efter Danmarks Naturfredningsforenings vurdering er ineffektivt, da den periode ligger lige efter migrationen og derfor ikke gør nogen forskel for ålene.
– Migrationen er i Danmark på sit højeste i oktober og november måned. Det vil sige, at langt størstedelen af Østersøens ål bevæger sig gennem dansk farvand i disse måneder. Det er i denne periode, ålen skal fredes, hvis lukkeperioden skal have effekt, siger Cathrine Pedersen Schirmer.
Forbyd hobbyfiskeri af truet dyr
Danmark er desuden et af de sidste lande i EU, hvor fangst af den truede ål stadig er en lovlig fritidsaktivitet.
En undersøgelse fra 2017 estimerede, at den rekreative fangst af ål i saltvand lå på 109 ton. Tallene er baseret på telefonsamtaler og kan være langt højere.
Der er ikke krav om indberetning af ålefangst for fritidsfiskere i Danmark, og der er ingen grænser for, hvor mange ål de må fange.
– I Danmarks Naturfredningsforening finder vi det dybt kritisabelt, at Danmark tillader ubegrænset fritidsfiskeri af et kritisk truet dyr. I vores naboland Sverige er det rekreative ålefiskeri forbudt året rundt. Vi opfordrer til samme løsning i Danmark, siger Cathrine Pedersen Schirmer.
Andre lande passer på ålen
Genetiske undersøgelser viser, at alle europæiske ål tilhører den samme population og er én bestand. Danmarks manglende vilje til at beskytte ålen i migrationsperioden påvirker derfor hele den truede bestand.
– Danmarks lukkeperiode har indtil nu ikke alene været ulogisk og ineffektiv – den er også usolidarisk, siger Cathrine Pedersen Schirmer.
Flere af de lande som ålen passerer både før og efter Danmark har allerede indført optimale lukkeperioder, for eksempel Portugal. Irland har helt fredet ålen. Litauen har forbudt al erhvervsfiskeri af ål ved kysstrækningen.
– Men mens disse lande gør deres, kan de stå og se på hvordan den truede ål stadig fiskes i stor stil længere oppe, eller nede, ad åen hos os. Det klæder ikke et land, der ellers har høje ambitioner for biodiversitet og bæredygtighed, siger Cathrine Pedersen Schirmer.
Køb af ål
Mange supermarkeder i Danmark sælger ikke ål, netop fordi ålen er kritisk truet. Men i nogle forretninger og fiskehuse kan vilde ål stadig købes.
Ålene kan også komme fra opdræt på land. Der er dog kun få åleopdræt tilbage i Danmark, da opdrættene kræver fangst af de unge glasål. De fleste åleopdræt udsætter ål igen for at bidrage til at styrke ålebestanden. Det er dog stadig uvist, om tiltaget er nok til at opveje for den skade, men ved fangsten påfører ålebestanden.
Derfor har supermarkeder, der har stoppet salg af vilde ål, også stoppet for salg af ål for opdræt, da disse indirekte kan medvirke til at true ålen.
Beskyt havet
- Erhvervsfiskerne fiskede omkring 180 ton ål i 2020. Og netop i migrationsperioden fangede de flest. I oktober og november blev der fanget henholdsvis 56.368 kg og 28.881 kg blankål. Til sammenligning blev der fanget 306 kg i marts, 179 kg i april og 814 kg i juni. Det viser tal fra NaturErhvervsstyrelsen.
- Lige nu arbejder politikerne på en plan for, hvordan vi skal benytte vores havområder de næste 10 år.
- Skriv under her, og kræv, at beskyttelsen af havet og de dyr, der lever der, får en central plads i planen.
Livets cyklus for en ål
Alle Europas ål gyder i Sargassohavet, præcis hvor ved man ikke, og antages at dø herefter.
Ålelarverne driver med strømmen tilbage mod Europa. De når Europas kyster efter et-tre år, og vandrer videre op i søer og vandløb som næsten gennemsigtige glasål.
Senere ændrer de form, og bugen bliver gullig. Som gulål æder de sig fede i alt fra insekter til små fisk. Når ålene er 5-20 år gamle bliver de mørkere og sølvblanke på bugen – og kaldes blankål.
De stopper med at æde, og begynder deres sidste rejse tilbage mod gydning i Sargassohavet.
SKRIV UNDER
Kilde: DN.